Dette indlæg er sponsoreret. 

De fleste mennesker vil på et tidspunkt i løbet af deres liv opleve at få paradentose, også kaldet de løse tænders sygdom. Grunden til dette navn er, at sygdommen er en betændelsestilstand i knoglen, hvor tandroden sidder fast. Betændelsen gør, at knoglen gradvist svinder ind og tanden kommer til at føles løs.

Det problematiske ved sygdommen er, at der sjældent er symptomer, og den kan derfor hverken mærkes eller ses. Derfor kan sygdommen stå på i årevis, og man kan ende med at blive tandløs. Paradentose ses normalt kun hos voksne fra midten af 30’erne og opefter.

 

Det kan du selv gøre for at forebygge paradentose

Der er meget, du selv kan gøre for at forebygge paradentose. Din mundhygiejne er altafgørende, da du herigennem kan fjerne de bakterier, som er årsag til betændelsen i knogler og tandkød. Det helt centrale ved en god mundhygiejne er selvfølgelig tandbørstning. Det er vigtigt at børste tænder to gange om dagen som anbefalet, og derudover er den såkaldte gnubbe-metode god. Metoden består i, at tandbørsten placeres, så både tandkød og tænder er i kontakt med den.

Herefter bevæges tandbørsten i små cirkelformede bevægelser. Du kan også overveje at anskaffe dig en elektrisk tandbørste, som gør arbejdet for dig. Det viser sig nemlig, at mange får en væsentlig bedre mundhygiejne ved brug af sådan én. Tandstikker og tandtråd er også et vigtigt supplement til tandbørstningen, der giver mulighed for at fjerne bakterier i mellemrummene mellem tænderne. Også kostvaner, heriblandt rygning og sukkerholdig mad, bør undgås eller i hvert fald mindskes.

 

Har du symptomer, så kontakt tandlægen

Besøg tandlægen, hvis du finder tegn på paradentose. Hvis du ikke tager kontakt i rette tid, kan det hurtigt blive både en smertefuld, men i særdeleshed også en dyr omgang, da flere og flere tænder vil gå løs og skal erstattes med proteser, som endda er svære at få til at sidde fast, fordi en stor del af knoglen er tabt. Opdages og behandles paradentose derimod i tide, er der en større sandsynlighed for, at sygdommen kan stoppes.