Rodbehandling af tand

Har du tandpine, eller oplever du ømhed under synkning og tygning? Har du generelt hovedpine eller smerter i kæbehulen? Eller har du haft problemer med tandbylder eller en generel dårlig smag i munden? Så har du muligvis en betændt tandnerve, som har brug for en rodbehandling, hvor du bør kontakte en kompetent tandlæge i Aalborg med stor erfaring i rodbehandlinger for personer i alle aldre.

Sådan opstår der betændelse i en tandnerve

Betændelse i en tandnerve opstår typisk på grund at en hul eller revne i tanden, som når helt ned til tandnerven. Betændelsen kan også opstå grundet en kemisk påvirkning fra en tidligere fyldning i tanden eller grundet et traume på tanden, hvor tanden har været udsat for et slag. Selve nerven kan også være direkte skadet fra en mislykket kronebehandling. Årsagerne til betændelse i en tandnerve er tandproblemer, som langt de fleste personer vil opleve gennem livet. Risikoen for tandproblemer stiger med alderen idet en tand ikke kan reparere sig selv, ligesom vores knogler kan. Af den grund vil der med alderen komme flere og flere tandproblemer, som eksempelvis kan medføre en betændt nerve.

Rodbehandlingen trin for trin

Din tandlæge kan gennem undersøgelse af dine tænder se, om du har en betændt tandnerve. I tilfælde af dette vil du snarest muligt få tid til en simpel rodbehandling i Aalborg, så dine smerter og andre problemer hurtigt vil blive fjernet. Selve rodbehandlingen foregår således:

  1. Der lægges lokalbedøvelse, så du ikke har smerter under indgrebet
  2. Der bores et lille hul i tanden med den betændte nerve
  3. Den betændte nerve fjernes
  4. Tandens rodkanal bliver renset
  5. Tomrummet fra den fjernede nerve samt tandkanal fyldes med rodfyldningsmateriale, så ny betændelse ikke kan opstå

Det skal du gøre efter selve rodbehandlingen

Efter indgrebet er det ikke unormalt stadig at have smerter og andre problemer i dagene efter. Efter et par dage bør al smerte dog være væk, og det bør fortsætte således det næste års tid, men der kan dog i sjældne tilfælde være komplikationer i selve rodbehandlingen, så der stadig opstår tandpine eller andre problemer. I den situation skal du kontakte din tandlæge med det samme, så rodbehandlingen eventuelt kan gentages, hvilket til tider er nødvendigt. Efter ét år uden problemer med den rodbehandlede tand er du klar til at få den afsluttende kronebehandling, da din rodbehandlede tand vil være svækket som følge af ingen levende tandnerve. Kronebehandlingen vil gøre din tand lige så stærk som dine almindelig tænder – hvis ikke endnu stærkere. Med alderen bliver tænder generelt mere skrøbelige, og med en kronebehandling vil en plastkrone gøre din tand stærk i mange år fremover.

Tandlægerne Nørregade 19
Nørregade 19
9000 Aalborg
98 12 19 72