Vi har vist alle prøvet at have ondt i tænderne indimellem, og efterhånden som det er sket en håndfuld gange, tænker vi ikke længere nær så meget over det. For smerter i tænderne kan være grundet en række af forskellige årsager, såsom isninger, som er den mest velkendte af slagsen. Isninger er ganske ufarlige og opstår ved skift mellem varmt og koldt, og har du samtidig blottede tandhalse, vil dine tænder være mere tilbøjelige til at reagere på disse temperaturforskelle. Det er dog ikke altid, at isninger er årsagen til dine smerter, og det er derfor altid en god ide at snakke med din tandlæge om problemet, hvis dine smerter er vedvarende.

Hullerne skal behandles hurtigt

Én af de hyppigste årsager til smerter i tænderne er de velkendte huller, som langt de fleste vil støde på igennem deres liv. I takt med vores forbedrede mundhygiejne er antallet af huller hos den enkelte dansker mindsket markant, men det er stadigvæk svært helt at undgå et hul eller to i løbet af livet. Hvis du oplever langvarige smerter, skal du opsøge professionel hjælp. Find din nærmeste tandlæge i Odense, hvis det er der, du holder til, så du hurtigt kan komme forbi og få foretaget et tandeftersyn af dine tænder. For viser det sig, at du har et hul i tanden, som har været der tilpas længe, så vil det volde dig større problemer, end hvis det var blevet opdaget i tide. Hvis et hul når igennem tandbenet og helt ind til nerven, så kan det medføre betændelse i nerven. Og er det tilfældet, så skal din tand rodbehandles for at stoppe bakteriernes indtrængen i nerven.

Hvad er en rodbehandling?

En rodbehandling er tandlægens metode til at behandle en betændelsestilstand i tandens nerve. Man kan ikke være sikret, at behandlingen altid virker, og alt efter tandens tilstand kan der opstå komplikationer undervejs. Dette sker dog kun i 10 % af tilfældene. Først bores der et hul i tanden, så tandlægen kan komme ind til nerven i rodkanalen. Herefter fjernes både nerve og bakterier, og der renses ud med rodfile. Efterfølgende fyldes rodkanalen op med et plastisk rodfyldningsmateriale samt rodfyldningscement. På denne måde forhindres nye bakterier i at trænge ind i rodkanalen og forværre hullet. Ved en efterfølgende kontrol vil tandlægen tage et røntgenbillede af din tand og ud fra det undersøge, om betændelsen er på vej til at forsvinde, eller om rodbehandlingen ikke har virket tilstrækkeligt.

Tandlægeselskabet Karen Juel Nissen ApS

Skt. Anne Plads 2, 2

5000 Odense C

66128695