Panikken spreder sig, og hjertet banker hårdere og hårdere. Det hvide rum omkring dig virker måske pludselig mindre, og du tør slet ikke overveje alle de instrumenter, tandlægen venter på at komme i munden på dig.

Mange er i dag bange for at gå til tandlægen, og denne fobi kan stamme fra bare én mindre heldig oplevelse. Odontofobi, som tandlægeskræk egentlig hedder, handler mere om frygten for, hvad tandlægen vil gøre, end tandlægen selv. Fobien opstår lige som andre fobier oppe i hjernen og er i og for sig en reaktion, der fortæller dig, at du bør styre uden om denne slags oplevelser, hvis du vil passe på dig selv. Man kan måske derfor godt forstå, at man kan blive bange for farlige dyr eller andre oplevelser, der decideret truer dit liv eller helbred. Eftersom en tandlæge netop vil hjælpe dig med at styrke dit helbred ved at passe på dine tænder, havner han nok ikke i denne kategori.

tandlæge ingen skræk

Sidder du i København og har tandlægeskræk, er der i dag rig mulighed for at håndtere denne fobi. Man kan sige, at man som odontofob har tre muligheder: man kan vælge aldrig at gå til tandlægen igen, man kan vælge at gå til tandlægen og blive skræmt fra vid og sans hver gang, eller man kan vælge at bekæmpe sin fobi, så besøgene hos tandlægen bliver lettere eller endog direkte nemme.

For at bekæmpe din tandlægeskræk, må du i samråd med din tandlæge finde ud af, præcis hvad ved tandlægebesøgene der gør dig bange. Der findes tandlæger, både i indre by og i forstæderne, der ved hvordan man bedst kommer tandlægeskræk til livs. Du kan i første omgang søge på nettet, ligesom du allerede har gjort her, for at læse lidt mere om den fobi, du sidder med. Tandlæger sidder netop i en position, hvor de kan guide dig gennem oplevelsen. Det er i deres interesse såvel som din, at du får en god oplevelse. De kan finde frem til små metoder, der kan hjælpe dig til at håndtere fobien, og koblet sammen med en tryg og rolig oplevelse, kan dette være nøglen til at håndtere skrækken for stolen i det lyse rum. Det første skridt er imidlertid nødt til at være dit. Kun du ved, hvordan du har det, når du skal til tandlægen. Så tag det skridt, og gør noget ved det – for dig og dine tænders skyld.

Rosenklinikken
Rosenborggade 2,2 tv
1130 København K
Tlf.: 78 77 17 65