Tandanatomi

Hvad enten din tandlæge ligger i Glostrup centeret eller i indre by, så bruger denne sandsynligvis mange fagtermer under en behandling. Ved du hvad de forskellige betyder? For mange er det fint nok at det er noget tandlægen har styr på, men hvis du gerne vil kunne følge lidt ekstra med, så er der her en kort forklaring af nogle af de udtryk, tandlægen oftest bruger. Har du eksempelvis tandlægeskræk kan det, at vide hvad de forskellige ting hedder, være en god måde at få noget mere kontrol når du er til tandlægen.

Mælketænder og blivende tænder

De fleste ved godt, at børn får et sæt tænder, som falder ud før og omkring skolealderen. Efter dette kommer de blivende tænder. Er du under 20 år kan du opleve at din førnævnte tandlæge fra Glostrup centeret beskriver en tand som “ikke færdigdannet”. Her er tale om tandens rod. Det er ikke unormalt at visdomstænderne eksempelvis ikke er færdigdannede før omkring 25årsalderen.

Trangstilling

Her er tale om, at munden eller kæben er for lille til den mængde tænder der er. Dette skyldes ofte at man har tabt mælketænderne for tidligt. Her tilpasser kæben sig hurtigt og der er derfor ikke plads, når de blivende tand kommer op.

Emalje, tandben, pulpakammer, rodkanal og rodspids

Hver tand består af en del der er over tandkødet, hvilket kaldes kronen, og en del der er under tandkødet, som kaldes roden. Uden på kronen er et lag emalje, som beskytter tanden mod bakterier. Man kunne forledes til at tro, at en tand er massiv, men faktisk består den af et tandben (også kaldet Dentin) og inde i dette er der et såkaldt pulpakammer. Pulpa er tandens nervevæv. Fra dette går der nerver og blodkar ned i kæbeknoglen. Det er derfor man kan tale om at tanden er i live.

4 + præmolar

Tandlægen tæller fra fortanden som benævnes +1 og 1+ i overmunden og  -1 og 1- i undermunden. Herefter stiger tallet med én, hver gang man bevæger sig en tand ud. I Munden er der forskellige slags tænder. Hvilken slags tand der er tale om, afhænger af måden den ser ud på. Fortænderne(insiciverne) har lige skærkant, kindtænder og visdomstænder har såkaldte tyggeknuder. En tyggeknude er det, som stikker op fra tandens tyggeflade. Alt efter hvor mange tyggeknuder der er, kaldes de præmolarer og molarer. En præmolar har oftest to tyggeknuder, og en molar har som regel fire eller mere.

Tandlægerne Bindslev-Hansen og 

Ellegaard Hansen I/S
Hovedvejen 85
2600 Glostrup
Tlf. 70 87 78 89