Tandtråd

Du har sikkert hørt det før, og det er med stor sandsynlighed din tandlæge, der har fortalt dig det. Du har højst sandsynligt også læst det i diverse artikler eller reklamer i de trykte medier. Og nu får du det også at vide her. Du skal huske at bruge tandtråd. Det er noget af det bedste, du kan gøre for dine tænder. Tandtråd er nemlig en vigtig del af en god og sund tandpleje – dette er et faktum alle tandlæger kan skrive under på.

Lad tandtråd blive en del af din daglig tandpleje

Med hensyn til tandtråd vil alle tandlæger, hvad enten din lokale tandlæge ligger i Hillerød,  Hørsholm eller Allerød, med sikkerhed fortælle dig, at tandtråd er en effektiv måde, hvorpå du kan holde dine tænder rene og dit tandkød sundt. Men hvad er det lige, tandtråd kan, som gør det til en så vigtigt del af vores tandpleje?

Tandtråd kan fjerne plak og bakterier, som bl.a. kan føre til tandkødsbetændelse, hvis de ikke bliver fjernet. Tandbørsten, med dens lidt tykkere hår, kan nemlig ikke komme ind i de smalle mellemrum  Der er derfor nogle områder i din mund, hvor tandbørsten har svært ved børste helt rent, og det er derfor, at du skal huske at bruge tandtråd til disse områder. Det siges faktisk, at hvis du ikke bruger tandtråd, men kun børster tænder, så vil du mangle at gøre hele 40 procent af dine tænders overflade rene.

Hvad er det, som tandtråd kan hjælpe med?

Der er mange fordele ved at bruge tandtråd. Du kan, ved at bruge tandtråd, for eksempel beskytte dine tænder mod huller, hvilket må siges at være en stor fordel, også for din pengepung. Derudover kan du også forebygge dårlig ånde, så du ikke skal være nervøs, hver gang du har en samtale med én og være nødt til at holde dig diskret for munden. Med tandtråd beskytter du også din mund og tænder for visse former for sygdomme i tandkødet. Der er derfor mange gode grunde til, at du skal begynde at bruge tandtråd regelmæssigt.

Hvordan bruger man tandtråd?

Du skal ca. bruge mellem 20 til 30 cm tandtråd af gangen, og når du går i gang med tandtråden, skal du huske at holde tråden spændt. Tråden fører du enten ned eller op mellem tænderne med en let savende bevægelse. Du må gerne lade tandtråden forsvinde lidt ned under randen på tandkødet, men pas på at du ikke beskadiger tandkødet ved at gøre dette. Det kan være lidt svært at finde den rette teknik til at starte med, og hvis du er i tvivl om teknikken, så spørg din tandlæge næste gang, du er der. Din tandlæge i Hillerød, Allerød, Helsingør, Hørsholm eller hvor du nu bor, kan nemlig vejlede dig i, hvordan du skal bruge tandtråd til din mund og tænder.

Nordsjællands TandlægeCenter
Frederiksgade 2 A
3400 Hillerød
Tlf: 48 26 76 86/48 26 07 68