Sådan får du hvidere tænder

Det er vigtigt for mange at udstråle selvtillid, og for mange har smilet stor betydning for ens udstråling. Nogle undgår dog at smile på grund af usikkerhed omkring deres tænder. Mange af os kunne godt tænke os hvidere tænder, fordi et hvidt og skinnende tandsæt udstråler god og sund personlig pleje. For at få et hvidere smil er det essentielt at fjerne de farvestoffer, som er trængt ind i tænderne. Men hvordan får man hvidere tænder? Vi har samlet 3 gode råd til, hvordan du kan opnå et hvidere smil. Læs med her…

  • Brug af ”naturlige” metoder

    Hvis du ikke ønsker at bruge metoder, som kan ødelægge dine tænder, findes der nogle midler, som er forholdsvist naturlige. Det skal siges, at ingen af tandblegningsmetoderne er naturlige i og med, at man bleger tænderne, som netop ikke er en naturlig behandling. Ved brug af eksempelvis bagepulver, aktivt kul eller afblegende tandpasta kan du fjerne de farvestoffer, som sidder på ydersiden af tanden. Alle produkter kan hjælpe til at opløse den plak, der sidder på tænderne, men fjerner kun for de farvestoffer, der sidder på ydersiden. Hvis man skal fjerne de farvestoffer, der er trængt ind i tanden, er disse metoder knap så effektive.

 

  • Tag tandlægen med på råd

    Hvis du vil gøre det bedste for dine tænder, bør du tage din tandlæge med på råd. Din tandlæge vil i højere grad kunne vurdere, hvilken metode der er bedst egnet til dine tænder i forhold til afblegning. Det kan f.eks. ske ved en hjemmeblegning, tandblegning hos tandlægen eller en helt tredje behandling. Tandlægen arbejder professionelt og vil skåne dine tænder bedst muligt – og derfor kommer vedkommende med den optimale løsning på tandblegning. Det kan derfor være en rigtig god idé at kontakte tandlægen, hvis du vil have hvidere tænder.

 

  • Ved syge tænder kan du få et nyt tandsæt

    Har du et liv med meget rygning, rødvin eller lignende bag dig, kan det være, at dine tænder og deres farve har taget meget skade heraf. Hvis man f.eks. har en diagnose, der misfarver tænderne, får man ikke nogen effekt ved at benytte almindelige blegninger. Her kan den sidste udvej være at beklæde tænderne med porcelæn eller plastik. På den måde bliver tændernes farve efter patientens ønske. Det er dog ikke anbefalet af tandlæger at vælge denne metode, med mindre tænderne er syge. Grunden til dette er, at behandlingen er meget omfattende, dyr og ikke sund at få foretaget.